Biography:
Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001. Han var fra 2004 til 2009 medlem af Europa-Parlamentet,[3] som han blev valgt til med et dengang rekordstort antal (407.966) personlige stemmer. Da statsminister Poul Schlüter i januar 1993 trådte tilbage på baggrund af Tamilsagen uden at udskrive nyvalg til Folketinget, dannede Poul Nyrup Rasmussen regering sammen med midterpartierne Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Som statsminister viste Nyrup Rasmussen sig som en habil politisk håndværker, der udfoldede store bestræbelser på at holde sammen på det spinkle samarbejde med de borgerlige midterpartier.
Kernen i Poul Nyrup Rasmussens politik var en indsats for vækst og beskæftigelse, en politik, han ligeledes gerne så gennemført i EU-regi for at forbedre de europæiske velfærdssamfund.[6] Det parlamentariske grundlag skrumpede ind, da Socialdemokratiet gik tilbage og Kristeligt Folkeparti gled ud af Folketinget ved valget i september 1994, og i december 1996 valgte Centrum-Demokraterne at udtræde af regeringen. Før valget i marts 1998 pegede meningsmålinger på en borgerlig regering. Socialdemokratiet gik imidlertid frem med et mandat, og med støtte fra et færøsk mandat kunne Nyrup Rasmussen atter danne regering sammen med Det Radikale Venstre.
Nyrup mødte kritik for sin håndtering af forskellige sager og i de første år for manglende klarhed, når han optrådte i medierne. Nyrup Rasmussens regering kunne fremvise en række positive resultater med en lav arbejdsløshed og overskud på de offentlige regnskaber som de vigtigste.
Han var fra 2004 til 2011 formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES)